Torhild Marie Andersen, Sprogpædagog, København om bogen NEUROPSYKO-LOGISK UDVIKLINGSLEG:
”Bogen giver os et indblik i, hvordan vi i vores pædagogiske praksis, gennem at møde børnene med en ”bottom up” tilgang, altså ved at indtænke det sansende og
følende niveau og ikke kun det kognitive niveau, skaber grobund for trivsel og vækst
hos alle børn.
Ud over det giver bogen en ny tilgang til at forstå og støtte de børn der har udfor-dringer. Den beskriver, hvad der kan være på spil for nogle af de børn, som vi i vores
praksis oplever som meget aktive, har svært ved at samle sig om et fælles tredje,
nemt lader sig aflede, måske har svært ved at finde ro i leg og svært ved at indgå i leg med andre børn osv. Ved at beskrive hvordan hjernen er bygget op og modnes giver bogen en forståelse for, at nogle gange handler det om, at børnenes ”frø” på de forskellige niveauer, (det sansende, det følende og det kognitive), er umodne og har
brug for at ”vandes” gennem den måde, vi møder disse børn på og de lege og aktiviteter, vi tilbyder dem.
Bogen er skrevet på et højt fagligt niveau, men på en måde som er nemt at forstå, fordi der hele tiden kommer eksempler fra en genkendelig praksis. Der er kryds-henvisninger og forslag til ,hvad man lige skal repetere, før man går i gang med at lege på de forskellige niveauer.
Legekataloget er rigtigt godt. Ikke mindst fordi der er mange lege som ”alle” kender.
Vi skal bare have fokus på, hvordan vi leger dem og være bevidst om, hvorfor vi leger dem.
Det er virkelig en bog, der har tilført min praksis en helt ny dimension efter mange år i pædagogfaget.